Small company logo:
   History
 
Advertising banner:
 
 om_firstclass
Home • om_firstclass
 
This document cannot be displayed properly because its form template is not available. Some information may be missing. Please contact your administrator for assistance.
Monday, May 5, 2008 7:53 PM +0200
Om FirstClass 


FirstClass på Dannerseminarietur.jpg

Dannerseminariet benytter sig af en elektronisk kommunikationsplatform på Internettet kaldet FirstClass til kommunikation, undervisning, information og vidensudveksling. Alle medarbejdere og studerende har adgang til FirstClass - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året. På FirstClass kan du deltage i diskussioner, lægge op til debat og tale med andre studerende og undervisere. Du kan til enhver tid se hvem der er online på FirstClass og hvis du ønsker det, invitere én eller mange af dem til en online chat.


Hvad er FirstClass?

FirstClass er i dag et af de mest udbredte produkter på verdensplan indenfor elektronisk post og groupware produkter. Alene inden for undervisningssektoren er FirstClass en meget væsentlig spiller på markedet. I Danmark er FirstClass grundstammen i det såkaldte SkoleKom, hvor der er oprettet mere end 60.000 konferencer, som er til rådighed for SkoleKoms mere end 250.000 brugere i den danske folkeskole.

FirstClass er et kommunikationssystem, der kombinerer gruppekommunikation med personlig kommunikation - også omtalt som ”mange-til-mange”- og ”en-til-mange”-kommunikation.

Brugerne arbejder med en såkaldt klient - FirstClass Klient eller med en Web-browser (f.eks. Microsoft Internet Explorer, FireFox eller Safari). Både klient og web-browser kan kalde op til og kommunikere med en server - FirstClass Server - for udveksling af e-mail, kalender og konferenceindlæg m.v.

Som bruger på Dannerseminariets FirstClass Server kan man sende konferenceindlæg, som andre brugere kan læse og eventuelt kommentere med nye indlæg. En elektronisk konference er altså en slags elektronisk diskussionsforum, hvor alle kan læse med og selv deltage aktivt med nye indlæg.


Om brugervenlighed, sikkerhed og administration

Helt grundlæggende er FirstClass kendt for sin brugervenlighed, sikkerhed og lette administration.

Brugervenligheden sikres via et intuitivt system bestående af avancerede typer af dokumenter og mapper, meget lig brugen af ”mappe-hierarkiet” man allerede kender fra både Windows og Mac OS X. Man er således meget hurtigt på ”hjemmebane”, hvilket betyder at indlæringskurven er lav.

Sikkerheden er meget høj på mange niveauer, hvilket bl.a. betyder, at man som bruger i udpræget grad er sikret mod spam, virus, og indtrængen i privatliv på FirstClass. Vigtigt når der arbejdes med information, der skal holdes indenfor en mindre kreds. FirstClass kompromitterer ikke brugerens computer eller e-mail kommunikation.

Den lette administration af FirstClass er vigtig for dem, der er ansvarlige for systemet eller for dele af det. FirstClass er opbygget til at give administrationsmuligheder på mange niveauer og med stor sikkerhed.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt for Dannerseminariet, at FirstClass ikke kræver en bestemt type computer eller køb af bestemte programmer, for at den enkelte kan deltage i undervisningen på nettet eller i det hele taget benytte systemet. Brugen af FirstClass kan udføres på selv ældre maskiner og uden nogen hensyntagen til om man bruger Windows, Mac eller Linux. Det synes vi er en selvfølge.


FirstClass Klient Systemkrav:

Microsoft Windows 2000/XP/2003
Intel Pentium 3 class CPU eller bedre, eller tilsvarende AMD CPU
32 MB RAM til rådighed
20 MB Hardiskplads til rådighed

Microsoft Windows Vista
Windows Vista capable system
32 MB RAM til rådighed
20 MB Hardiskplads til rådighed

Mac OS X
G3 CPU eller bedre
Mac OS X (PPC / Intel), 10.2.8, 10.3.4 - 10.3.9, eller 10.4.9
50 MB RAM til rådighed
20 MB Hardiskplads til rådighed
Linux
Intel Pentium 3 class CPU eller bedre, eller tilsvarende AMD CPU
32 MB RAM til rådighed
10 MB Hardiskplads til rådighed
En mainstream Linux distribution med:
Qt library version 3.3.3 eller bedre.
X11 library version 6.2 eller bedre.
libc version 6

plj.jpg



dansem_2008.jpg